65-årige Gisela Ørneborg har type 2 diabetes. Hun fik konstateret sygdommen ved et tilfælde i 2011.
Tønder: Da Gisela Ørneborg var ved lægen i 2011, fik hun en ubehagelig overraskelse. Blodprøverne viste, at hun havde type 2 diabetes. En sygdom, hun aldrig havde skænket mange tanker før, hun selv fik diagnosen.
- Jeg følte mig meget alene. Jeg var overrasket, fordi jeg syntes egentlig ikke, at jeg havde det dårligt, fortæller Gisela Ørneborg.
Tiden efter diagnosen var meget underlig for Gisela Ørneborg.
- Jeg tog det ikke ret alvorligt. Jeg havde fået noget medicin, og så tænkte jeg lidt, at så var det vel det. Så jeg fortsatte egentligt bare med at leve det liv, jeg altid havde gjort, forklarer hun videre.
I 2011 var der ikke det samme fokus på sygdommen, som der er i dag. Diabetes 2 er i voldsom vækst, og det skønnes, at 430.000 danskere vil have sygdommen i 2030.

- Jeg fortryder i dag, at jeg ikke tog det mere alvorligt, da jeg fik sygdommen konstateret
-
Symptomerne på diabetes 2 kan være:
- Øget tørst
- Hyppig vandladning
- Kløe
- Infektion i hud og slimhinder
- Kvalme
- Træthed
- Føleforstyrrelser
- Synsforstyrrelser
- Vanskelig heling af sår
- Forringelse af den almene helbredstilstand
Symptomerne er svære at opdageSymptomerne på diabetes 2 kan være svære at opdage. De udvikler sig langsomt, og er i starten relativt svage. Derfor fejltolkes de ofte som alderdomstegn eller som en almindelig skavank, der efterhånden er blevet accepteret og forblevet ubehandlet. Sygdommen kan derfor også have været til stede i kroppen i mange år, før den bliver diagnosticeret ved en tilfældighed..
Kilde: Diabetesforeningen
Mange ved det ikke
Gisela Ørneborg fik sin diagnose ved en tilfældighed, og det er faktisk typisk sådan, at sygdommen opdages. For selvom der er symptomer ved diabetes 2, så er de lette at fejlfortolke eller overse.
Blandt andet derfor anslås det, at omkring 60.000 danskere lever med en uopdaget diabetes-sygdom.
- Jeg har i hvert fald fundet ud af, at sygdommen ikke er til at spøge med. I starten havde jeg nogle oplevelser, hvor jeg følte, at min krop nærmest gik i paniktilstand, fordi der slet ikke var styr på mit blodsukker. Jeg er heldigvis blevet meget bedre til at passe på mig selv, men det er fortsat en kamp. Man lærer at leve med sygdommen, for man kommer aldrig af med den, konstaterer Gisela Ørneborg.
Socialt pres
En af de største udfordringer for Gisela Ørneborg er vægten. Siden hun fik konstateret diabetes er vægten steget.
- Min læge sagde, at man ikke tager på, når man får diabetes. Men det gjorde jeg altså. Jeg har siden været på nogle kurser, hvor kosten har været i fokus. Nu er der mere styr på det. Jeg er begyndt at spise efter sense-metoden, og mine blodsukkertal er stabile og fine. Så det sidste år har været det bedste, jeg har haft, siden jeg fik diagnosen, konstaterer Gisela Ørneborg.
Hun fortæller, at der er mange, der slet ikke ved, at hun har diabetes.
- Jeg ser jo ikke syg ud, og det er ikke noget, jeg ligefrem skilter med, fortæller hun videre. Men fristelserne er mange, når man prøver at leve sundt. Særligt det sociale pres kan være svært at modstå.
- Den der med, at "du kan da godt tåle et lille stykke", den hører jeg tit. Men jeg er begyndt at sige, at jeg har fået at vide, at jeg skal passe på mig selv, og det forstår folk. Så stopper de med at presse, fortæller hun videre.
Nervøs for følgesygdommene
Gisela Ørneborgs største frygt er de følgesygdomme, der kan følge med en diabetes-diagnose.
- Jeg er meget opmærksom på det, og jeg frygter det. Jeg er begyndt at være lidt følelsesløs i to af mine fingre, så det er virkelig noget, jeg holder øje med. Jeg går jævnligt til kontrol og er årligt til øjenlæge, og nu lever jeg sundt. Så jeg gør, hvad jeg kan. Men jeg fortryder i dag, at jeg ikke tog det mere alvorligt, da jeg fik sygdommen konstateret, fortæller hun videre.