Tønder/Danmark: Vi er glade for genbrug. Faktisk er vi så glade for godt brugt, at Den Blå Avis, DBA, i den nyeste udgave af sit genbrugsindeks estimerer, at der det seneste år er blevet solgt genbrug for 7,2 milliarder kroner.

Genbrugsindekset viser også, at syv ud af ti danskere har handlet med brugte varer inden for de seneste 12 måneder. Siden Den Blå Avis første gang udkom med Genbrugsindekset i 2016, er det tal steget med ni procent.

- Det er ikke kun enkelte ting, vi handler brugt, det er simpelthen alt. Der er sket et skift i hele den måde, vi opfatter genbrug på, fortæller Sofie Folden Lund, der er kommunikationschef ved DBA i en pressemeddelelse.

Ifølge undersøgelsen har knap hver tredje af de adspurgte svaret, at de har solgt en brugt vare inden for det seneste år, og ifølge Sofie Folden Lund er genbrug blevet en naturlig del af vores liv.

- Vi kan se, at brugerne klikker på flere sider på vores site sammenlignet med sidste år. Det skyldes, at genbrug er gået fra at være noget, du kun købte en gang imellem - for eksempel, fordi du gerne ville have et smart vintagemøbel, eller fordi du skulle have erstattet dine børns cykel - til at være noget, som er blevet en integreret del af vores forbrug, siger hun.

Hensyn til miljøet

Når vi er blevet så glade for genbrug, skyldes det ikke kun, at det er godt for pengepungen, men også, at vi er blevet mere bevidste om bæredygtighed og miljøet. Og her er genbrug bedre end bæredygtighed, fortæller forbrugerøkonom hos Nordea Ann Lehmann Erichsen.

- Hvis du shopper dig fattig i dyre, bæredygtige varer, belaster du jo stadig miljøet. Genbrug er derimod den rene vare. Genbrugsvarer forurener ikke ekstra og er derfor mere bæredygtigt end mange nyproducerede varer, siger hun.

Livsstilsekspert og tv-vært Christine Feldthaus er enig i hele klima- og bæredygtighedstanken.

- Det passer enormt godt ind i hele den her fortælling, vi gerne vil se om os selv. Mange, ikke alle, der køber genbrug i dag, gør det, fordi det rent bæredygtighedsmæssigt er en god idé ikke bare at gå ud og købe helt nyt hele tiden. Men at man genbruger det, der allerede findes i systemet, siger Christine Feldthaus.

Hvor det for år tilbage måske ville have været utænkeligt ligefrem at købe spisestel brugt, har tiderne ændret sig. I dag er der ikke skam forbundet med genbrug, og man køber ikke nødvendigvis brugt, fordi man ikke har penge til nyt. Der er andre ting på spil, fortæller Christine Feldthaus.

- Det der lidt fedtede røgslør, der har været synonym med genbrug, hvor mølkuglerne væltede rundt i butikken, sådan er det ikke længere. Vi ser ikke ned på det, og det er ikke et tegn på, at vi ikke har nogen penge. Det er mere et tegn på, at vi er skide kreative.

- I dag er der mange unge mennesker, der køber genbrug. Det er blevet trendy på den måde, at man kan understrege sin egen unikke identitet. Nu er jeg lidt grov, men meget af det, der foregår i dansk handel og vandel, er jo det samme. Når man går ned ad gågader i en hvilken som helst handelsby, er det jo de samme butikker og de samme klude i alle vinduerne. Så hvis man skal prøve at skabe noget, der ikke ligner alle de andres, er man næsten nødt til at gå efter noget, der er brugt, siger Christine Feldthaus. /beskj