Annonce
Mange lægger vejen forbi Hagge's Musik Pub under Tønder Festival. Ugeavisen kiggede forbi og fik masser af gode festivalhistorier. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Ugeavisen Tønder

Må vi høre din bedste festivalhistorie?

Mange har gode traditioner, når det kommer til Tønder Festival. En del er kommet på festivalen gennem mange år, og gode minder står i kø. Vi talte med et par festivalgæster på Hagge's Musik Pub.

Annonce
  • Hans Chr. Gabelgaard/Michael Bager
    Mange lægger vejen forbi Hagge's Musik Pub under Tønder Festival. Ugeavisen kiggede forbi og fik masser af gode festivalhistorier. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
  • Anne Marie Sørensen og Erik Sørensen, Nykøbing Mors: Jeg (Erik Sørensen red.) er kommet på festivalen gennem 33 år. Dengang ville jeg hellere bruge pengene på øl end på overnatning, så jeg havde købt et telt til 75 kr. Det resulterede så i, at da jeg kom tilbage til teltet efter første dag, lå min luftmadras og svømmede fra side til side i en pøl inde i teltet. Det efterfølgende år gik det ikke meget bedre. Jeg var åbenbart ikke blevet klogere. Men her hjalp vennerne mig, så jeg fik tæpper og trøjer - ja, endda en vinterjakke, så jeg ikke blev alt for kold. Nu er vi blevet magelige, så nu bor vi i campingvogn under festivalen.
  • Morten Jessen, Sønderborg: - Jeg spiller i bandet Amazing Pipes and Drums, og vi har en tradition med, at vi spiller for de ældre på Leo's Plejecenter om søndagen under festivalen. For et par år siden faldt jeg i snak med en gammel dame, der var ramt af Parkinsons. Hun fortalte, at hun havde været med sin mand til Edinburgh Tattoo for 50 år siden. Senere fik jeg at vide fra personalet, at hun ellers ikke snakkede ret meget. Året efter havde damen spurgt personalet, om jeg mon kom igen. For så håbede hun, at hun fik et kram og en muttes. Og det fik hun!
  • Helge Fynsk, Vester Sottrup og Hans Christian Høeg, Aabenraa: - Vi er en flok, der sidder på Hagge's år efter år. Vi spiller kort - Løgn, hedder spillet. Det kan godt tærre på kræfterne, så i år har vi sørget for at have vores egen, hjemmelavede hjertestarter med. Af og til går vi en tur ned gennem byen. Vi plejer at stoppe på Centralhalle. Det har vi gjort gennem alle årene. I starten fordi, at det var det eneste sted i byen, hvor vi kunne få Rød Tuborg.
  • Mads Elmkvist, Aarhus, Niels Bentsen og Else Knudsen, Holstebro, Lene Tholstrup, Aarhus: - Vi er kommet gennem mange år på festivalen, så der er mange gode minder. I gamle dage, skulle man jo ringe og købe billetterne, så vi stod i en telefonboks. Det var et godt trick, fordi vi ikke havde så mange penge. Der skulle man jo først betale, når man kom igennem på telefonen - og det tog som regel et godt stykke tid. Mit (Mads Elmkvist red.) stærkeste minde fra festivalen ligger en del år tilbage. Her var der pause mellem to koncerter på museet, og vi stod alle og ventede ude i foyeren. Pludselig var der én af gæsterne, der begyndte at synge Amazing Grace. Det endte med, at vi alle stod og sang med. Det var en meget inderlig og intens oplevelse.
Ugeavisen Tønder

Skal din by være Årets Klimaby? Tønder uddeler ny pris

Annonce
Ugeavisen Tønder

Fart, "fun" og strand: Nu er der sat dato på årets største, lokale sportsbegivenhed

Annonce
Ugeavisen Tønder

Påskeharen er ikke politibetjent: Lad naboerne passe dit hus i påskeferien – eller pas på deres

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Tønder

Nærmest lykkelig: Prisvindende teaterprojekt går helt nye veje

Ugeavisen Tønder

Veteraner og kometer til Tønder

Ugeavisen Tønder

Antal ansøgere vokser: Ny uddannelse har vind i sejlene

Ugeavisen Tønder

Efter 47 år er det slut: Sidste halbal i Toftlund Hallerne

Ugeavisen Tønder

Et Tønder-vartegn får en overhaling

Ugeavisen Tønder

Vær med på en kigger og få en bid af en brødtort: Det har vi fået for knap 22 mio. kroner

Ugeavisen Tønder

Prisuddeling for campingpladser: Sådan gik det de lokale finalister

Annonce